søndag den 8. juli 2012

Grill ideer. Grillspyd

Det har været nogle dejlige varme dage, så vi har grillet rigtig meget. Man har ikke rigtig lyst til at stå og koge i et køkken indenfor når det er så varmt. Men på den anden side bliver det nemt det samme og det samme man griller igen og igen. Hvem kender ikke klassikeren pølser og brød, pølser og kartoffelsalat. Kød og kartoffelsalat, kød og salat osv. Grøntsager kan være nemme at glemme.  Men der er mange muligheder.

Vi har lavet lidt forskellige ting. En af delene var grillspyd - de kan laves på mange måder her er en "opskrift"

2-4 personer afhængigt af kødglæden.
2 små lækre pølser velegnet til grill
2 koteletter (eller endnu bedre mørbrad)
løg i halve både
peberfrugt
4 spyd

Skær peberfrugten i passende tern. Løget i både, der halveres på den midten. Pølserne skæres ud til 4 stykker hver. Kødet skæres i tern. (Spaush og tomat kan sagtens kommes på også, tomat bliver bare meget skrøbelig)




Kom tingene skiftevis på spyddene, så der er fire ensartede spyd. Pensl med olie og drys med grillkrydderi og kom på grillen over indirekte varme. Vend et par gange.


Server fx. med salat og hjemmelavet creme fraiche dressing.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar