fredag den 29. marts 2013

Fudge med bailey og mint

Så er jeg i gang med at få udgivet nogle af de opskrifter, som jeg har afprøvet og taget billeder af, men som jeg ikke har fået skrevet her endnu.

Denne opskrift lavede jeg dog lidt spontant i går aftes, så den stod natten over i køleskabet og er skåret ud i dag.

Har prøvet at lave fudge tidligere. Dengang chokoladefudge efter en opskrift hos Louisa Lorang - de blev dog lidt for fedtede til at kunne skæres ud og opbevares udskåret, men direkte fra fryseren og til hurtig servering var de fine, og smagen - uhmmm.

Nå havde købt noget kondenseret mælk på tilbud, da den nærmeste kvickly har holdt ophørsudsalg.

Fandt en opskrift her. Skiftede mælken ud med bailey med mintsmag.

Som jeg lavede opskriften:
1 ds. (397 g) sødet kondenceret mælk
450 g. hvidt sukker
115 g. smør (halvdelen var smør og halvdelen var smørbart)
1½ dl. bailey (men mælk havde sikkert været fint ellers)

Til halvdelen tilsatte jeg senere 1-2 tsk pebermynteolie og grøn madfarve.

Kondenceret mælk, hvidt sukker, smør og bailey blandes sammen i en dyb pande. Rør i det mens tingene opløses. Skru lidt ned, så det ikke brænder på, men det skal koge. Rør meget i det. Det skal røres/koges indtil det begynder at blive tykt. Det kan tage noget tid. De kloge siger ca. 10 min.


Når det har skiftet konsistens, så kommes det i en røreskål, og så skal der luft ind i det. Ca. 10 min, til det begynder at sætte sig.


Her tog jeg halvdelen fra, og kom i en beholder med bagepapir i. Til resten tilsatte jeg pebermyntesmag og grøn farve. Lod det blive godt blandet. Imens fik første lag tid til at sætte sig. Det grønne lag blev spredt ud over det første lag.

Dæk beholderen til med låg eller folie, og kom i køleskab, til massen er kold og har sat sig.


Uhmmm de smager godt, og konsistensen er meget bedre end sidst. Glæder mig til at prøve nogle med havsalt :-D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar